|
|
|
|
Vejlby sogns stednavne Røjle, minder og virke Gravminder på Vejlby kirkegård |
Hvad
var det, jeg så? Skt. Hansfest i 1893. Foreningens 10-års jubilæum. |
| Vejlby sogns stednavne Af Helge Rasmussen Avis og årstal ukendt. |
|
| Fra H. Rasmussen, Sevel skole pr. Vinderup, har vi modtaget denne lille afhandling om stednavne - oprindelser i Vejlby sogn: Ligesom talesproget ændrer sig gennem tiderne, er det også tilfældet med vore stednavne, og i mange tilfælde vil man slet ikke kunne genkende de oprindelige navne. På samme måde er deres naturlige betydning også ofte skjult i nutidsnavnene. Her skal nævnes nogle eksempler fra Vejlby - kanten. Vends Herred, hvori Vejlby sogn jo ligger, nævnes allerede i 1231 som Wændslæt, og muligvis hentyder det til stedets beliggenhed ved Lillebælts bugtede udløb. Røjle omtales i et gammelt testamente fra 1295, og her staves det Ryclæ. Senere ændres formen til Røgle, som ældre landkort viser. Ordet betyder egentlig en forhøjning, hvad der passer godt til byens beliggenhed. Nord for Røjle by ligger Røjle Tårup. Alle danske stednavne på endelsen -strup, -drup, -rup og -um kommer fra det gamle ord torp, der betyder dyrket areal med bebyggelse. Andre forklaringer findes også, men denne her lyder meget sandsynlig: Forleddet i Tårup er et personnavn Tovi, muligvis stedets første beboer eller høvding. Det andet stednavn på denne endelse er Kustrup, der nævnes 1295 som Kuxtorp, og sikkert nok er også Kux her et personnavn, og -torp er senere ændret til -drup og -trup. Sogne- og bynavnet Vejlby er kendt mange steder i landet og betyder vadested, hvilket også har noget med vejler (lavvandede strækninger) at gøre. I olddansk hed byen Wæthil. Vejlby har altså ligget ved en bugt, den nu udtørrede eng Møllemade eller Møllemaen. Ordet made betyder bare en eng. Aulby har måske den mest interessante oprindelse. I Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 hed den Aghælby, og dette navn er sikkert det samme som det gamle ord aghl, der betyder en spids. Dette hentyder til byens placering ved den gamle smalle havbugt. En udløber af Møllemaden er Tokkemaden, der ifølge sagnet har fået sit navn efter den berømte Palnatoke. En måske nok så sandsynlig forklaring er nok, at -toke kommer af det gamle ord - thoki, der betyder et jordstykke udenfor byen, ofte en eg. “ Ellerne“ i Møllemade hentyder til mosens tidligere elleskov.Vejlby Fed eller “ Fien “ kommer af det oldnordiske ord fit, der betyder lav kyststrækning. Til toppen |
Staurby nævnes også i 1231 i Jordebogen. Navnet staur brugtes i oldtiden om en stage og en halvø. Da området helt til Lillebælt har haft navnet, kan betydningen passe. Den samme betydning har vi i Staurhoved. Staurby deles i Over- og Nederballe. Ordet balle kan være det samme som balje (ølkar) og hentyder til det område af en by, som i gamle dage var fælles om et stort ølkar. Andre forklaringer findes dog også. På vejen mellem Vejlbyskov og Billeshave skov findes en kløft, kaldet Voldborg hul. I 1231 benævnes den Walbys, der betyder voldsted. Borgnavnet hentyder måske til en borg, som kan have ligget i den nærliggende skov. Navnet Koager (Kogager) har sin bestanddel - ager ikke af begrebet mark, men af det gamle udsagnsord agl, der betyder at drive, og Koager var altså stedet, hvor man drev kvæget til græsning. Bøgelund taler for sig selv som navn til et gammelt område med bøgeskov, og navnet dette sted kan føres helt tilbage til vikingetiden. Billeshave er derimod næppe affødt af nogen have, for dette ord brugtes også om skovland eller måske snarere om selve den indhegnede skov, hvormed man i middelalderen ofte opfattede steder af denne art som småbebyggelser. Bille er utvivlsomt et personnavn. Gårdene “Munkgårde“ nævnes 1473 som Munkgardh, og forleddet munk henviser til den daværende ejer, nemlig Dalum Kloster. I de nærliggende “Brogårde“ er bronavnet det samme som broder. Ellers ligger jo i de fleste andre gårdnavne betydningen ofte i personnavne (Catrinebjerg - for at nævne et særlig aktuelt) eller i en hentydning til beliggenhed efter verdenshjørne (Vestergård) eller terrænforhold (Højgård) |
| Røjle, minder og virke Af Johanne Beck Badning ved Strib Nordenstrand |
|
| I sommerferien 1912 var Alfred en søndag eftermiddag cyklet ud til Røjle Vestergård for at være sammen med Hans Mikael Andersens fem sønner. Det var en dejlig, meget varm julidag, og de fik pludselig en vældig lyst til at gå i vandet. Et par af dem cyklede til Strib, hvor de ved Nordenstrand fortsatte et stykke om ad Røjle Klint, smed tøjet og hoppede i det våde element. Men det skulle de ikke ha´ gjort; det endte med en værre ballade; Middelfart Venstreblad skriver sådan om begivenheden: ”En betjent fra Middelfart – hvor ”retfærdigheden” som bekendt aldrig sover - var i søndags posteret på Strib og i forening med den stedlige politibetjent blev seks af de badende noteret. De fire mænd måtte møde i retten i Middelfart og fik hver en bøde på 6 kr. To af dem, landpost Dahlstrøm og skomager Nielsen, Strib, ville ikke gå med til at betale bøde, men så fik de i stedet for en dom på 12 kr. De mente, de kom til at irritere dommeren ved at sige, at de havde været iført badedragt, og at de ikke havde anelse om, badning var forbudt, for opslag til vejledning om badning findes nemlig ikke. Til toppen |
To ganske unge mænd, latinskoleelever, den ene søn af mejeribestyrer Müller, Røjle, den anden søn af gårdejer Hans Mikael Andersen Røjle Vestergård – slap med en advarsel. Deres brøde må vel have været lige så stor som de andres, men de er sønner af kendte og ansete mænd.- Det var ønskeligt, om politimesteren ved opslag ville give publikum regler for, hvordan de badende skal opføre sig, for fra arilds tid har publikum ugeneret kunnet bade fra strandbredden ved Strib, uden at nogen er skredet ind, hverken politiet eller strandbredden ejer. Men altså – fra i søndags er dette anderledes”. Skønt far i avisen blev omtalt som en kendt og anset mand, var det tydeligt at mærke, at han var gram i hu. Alfred kunne han undskylde; men ”den kat” til politibetjent burde have påtalt det over for drengene i stedet for at være så ”nidkær uden forstand” og notere dem |
| Gravminder på Vejlby kirkegård v. P. S. Feddersen og Kirsten Fauk |
|
| Martha Philippine George Rahlff. Ved kransenedlægningen d. 15. juni sidste år ved mindestøtten for de faldne krigere fra Billeshave lazaret gjorde fru Feddersen opmærksom på, at hendes mand havde tydet et næsten ulæseligt gravminde ved “degnelågen” over mod den gamle Vejlby skole som værende en gravsten for en datter af Billeshaves daværende ejer, Major Fr. Rahlff (1819-56 og 1865-67). Gravmindet er en stele med marmorplade, ovenover er en såkaldt risalit med Bethlehemsstjerne og øverst har der sikkert været et kors. Indskriften er: MARTHA PHILIPPINE / GEORGE RAHLFF / FØDT DEN 15. JANUAR 1831 / DØD DEN 6. JUNI 1849 / DU FORDRINGSLØSE BLOMST / I USKYLDS SMYKKE / VOR FORTIDS HAAB / AK FREMTIDS BITRE SAVN / ER IKKE TABT KUN GAAET FORUD. Stenen har før stået ved Niels Krabbe Juels ligsten, derfra er planten Hosta fulgt med. Gravmindet er nu på plænen/ lapidariet mod kirketorvet. Martha Rahlff blev døbt Påskedag d. 4. april 1831. Major Rahlff var gift med Eleonore Elisabeth Sevel, datter af sognepræsten i Ryslinge. Ved dåben deltog omegnens større gård-ejere som faddere og barnet blev båret af Jomfru Sevel på Sparretorn. Fadderne var Hr. A. V. Sevel på Nebelgård, Hr. Delholm på Cathrinebjerg, Forpagter Rasmussen på Sparretorn og Forpagter (?) Hofsen på Aulbygård. Fam. Rahlff var ikke en typisk godsejerfamilie, Major Rahlff var født på Fehmern, men blev dansk officer i 1808 og senere major, han blev ridder af Dannebrog og modtog St. Helena-medaljen (kristen godgørenhed). Foruden Martha var der fire børn i familien. Johannes Andersen Gravmindet er et sort, poleret granitkors. Indskriften er: JOHANNES ANDERSEN / 3. JULI 1894- 6. OKTOBER 1932 / SOM SOGNEPRÆST I HERSLEV / DU ER MIN FRELSERS GUD, JEG BIER EFTER DIG / HERSLEV MENIGHED REJSTE DETTE MINDE. Johannes Andersen stammer fra “LUNDSGAARD”, Strib landevej 131 i Staurby. Hans søster Abelone fortæller om ham som ung: Min storebror Johannes var meget dygtig, og han cyklede hver dag til Strib og tog færgen til Fredericia. Om vinteren kunne han tit ikke cykle for sne, men så gik han. Han havde en lang arbejdsdag, han tog hjemmefra ved 7-tiden om morgenen og var først hjemme kl. 4 om eftermiddagen. Så var han lidt sammen med os andre og gik så i gang med lektierne. Han var meget flittig og kom aldrig ud til noget. Han blev senere præst og gift med pastor Hansens datter. Pastor Mathias Hansen var sogne-præst i Vejlby kirke 1921-34 og gift med Helga Marie Hvidberg. En af deres sønner blev en kendt mand i Strib, Manufakturhandler Poul Hvidberg-Hansen. Johannes Andersen læste teologi i København og blev senere adjunkt på kostskolen Herlufsholm; fotoet af ham stammer fra denne tid. Han blev som nævnt gift med en datter af præsteparret i Vejlby, Karen Elsebeth. De blev præstefolk i Herslev v. Fredericia. Her døde Johannes Andersen allerede som 38-årig, mens Karen Elsebeth Andersen døde som 90-årig i 1992. Begge er begravet på Vejlby kirkegård. Til toppen |
Hans Rasmussen Andersen Gravmindet er en høj granitstele med foroven et udhugget kors og blade. Indskriften er: HANS RASMUSSEN / INDRE MISSIONÆR / 27.1.1862 - 9.4. 1914 / MIN SJÆL LOV HERREN OG ALT DET SOM I MIG ER LOVE HANS HELLIGE NAVN / S. 103.1 / HAN PRÆDIKEDE KRISTUS / VENNER REJSTE DETTE MINDE. Hans Rasmussen Andersen var gårdejer i Staurby og blev en af Indre Missions store navne i Vejlby, “antaget” som Indre Missionær i 1891. Vejlby sogn var det sogn i Vends herred, hvor Indre Missionen fik stærkest fodfæste helt tilbage fra 1821. Vejlby var også blandt de første, der byggede et missionshus, 1883. Den helt overvejende del af Vejlby kirkes præster har været af indremissionsk observans. Men Hans Rasmussen Andersen havde også en anden interesse; han var formentlig Vejlby sogns første lokalhistoriker. Han skrev i året 1912 “Blade af Vejlby sogns historie” i Middelfart Avis. Artikelserien indleder han med ordene: At skrive et sogns historie vil være et meget stort arbejde, noget, jeg ikke vil påtage mig. Vejlby sogn, der er meget udstrakt og fra gammel tid har haft stor betydning, ville få en ikke lille historie, om alt blev samlet. Måtte læserne af efterfølgende blade fra Vejlby sogn vækkes til at få lidt interesse for fortidens begivenheder, da det dog har sin betydning at vide lidt om fædrenes oplevelser! (forkortet, red.) Niels Krabbe Juel. Gravmindet er en ligsten på jorden ved kirkens nordvæg. Indskriften er (tillempet dansk): HERUNDER HVILER / NIELS KRABBE JUEL / KONGELIG MAJESTÆTS RIDDER OG KAMMERHERRE / HERRE TIL BILLESHAVE / FØDT PÅ ERICHS-HOLM I SJÆLLAND / AARET 1740 / AF / FORÆLDRENE / GEHEIME CONFERENSRAAD PEDER JUEL / TIL HVERRINGE RIDDER / OG / FRUE BERGITHA CATHARINA JUEL / FØDT LEVETZAU / DØD I ODENSE DEN 19 MARTS 1793 / SAA OG / FRUE ANNA MARGRETHA JUEL / FØDT LEVETZAU / TIL BILLESHAVE / FØDT DEN 24 MAJ 1746 / DØD PÅ BILLESHAVE DEN 1 AUGUST 1792. Niels Krabbe Juel døde i 1793. Niels Krabbe Juel overtog Billeshave efter forældrene i 1768, og han ejede godset til 1793. Han var kaptajn i søetaten, blev senere udnævnt til kammerherre og var gift med Anna Margretha Levetzau, formentlig en kusine. Niels Krabbe Juel var en god mand for Billeshave, idet han byggede ny hovedbygning i 1774 og fik oprettet Billeshave til stamhus. Aldrig før har godset haft så stor en udstrækning i jord og fæstegårde. Niels Krabbe Juel og Anna Margretha Levetzau´s kister blev nedsat i Vejlby kirke ved deres dødsfald, men senere blev kisterne flyttet ud på kirkegården, hvor ligstenen i hvert fald kunne ses i 1823, da tegner og historiker Niels Ringe kom forbi Vejlby og afskrev teksten på stenen. Kilder: Vejlby kirkebog, Knud Madsen, Abelone Kastrup, H. J. Brogaard Hansen, Kirkelig Haandbog 1939, Peter Dragsbo: Bevaringsværdige gravminder på Vejlby kirkegård 1998. |
| Hvad var det, jeg så? Af Edith Weisbjerg |
|
| I Strib ligger et hus, som for år tilbage blev kaldt “Doktor Jacobsens Villa.” Navnet siger sig selv; det var en læge, der havde boet der. En ældre dame ejede nu huset, men hun ville sælge, da der var så mange lyde i huset, så hun følte sig ikke tryg. Vi købte huset, men allerede første nat måtte jeg konstatere, hun havde ret. Jeg var alene, da min mand var bortrejst. Jeg vågnede ved, at det var som om nogen flyttede rundt på møblerne, der endnu ikke var sat på plads nede i stuerne. Jeg sov ovenpå, og selvfølgelig blev jeg bange. Jeg tænkte, at det ikke kunne være tyve; de ville gå mere stille. Træt som jeg var, faldt jeg i søvn igen. Næste morgen, da jeg kom ned i stuerne, var alt som jeg havde forladt det, men da jeg kom ud i haven, så jeg et stort træ, der var væltet i naboens have. Naboen var i sin have, og jeg sagde til ham, at der var vist grunden til det, jeg havde hørt om natten. Han stirrede på mig og svarede: “Det træ har været væltet de sidste to år.” Min mand og jeg havde hvert vort soveværelse ovenpå, men det var altid i mit værelse, lydene kom. En nat, hvor det havde været særlig slemt, tænkte jeg meget over, hvad det kunne være. Da kom jeg i tanker om den gamle doktors død. Han ville ikke begraves på kirkegården, men ønskede at blive begravet i sin egen have, men det blev ham forbudt. Det var omkring 1930. Nu huskede jeg også begravelsen, hvor graveren sagde til bedemanden, snedker Viggo Thomsen :” Hvor har du gjort af doktor Jacobsen ? Han er en stor, kraftig mand, og kisten er så let. Har du alligevel begravet ham i haven?” Jeg har aldrig troet på spøgelser, men jeg begyndte at tænke på, om det var doktor Jacobsen, der gik igen. Dagen efter plukkede jeg en stor buket roser for at lægge den på hans grav og bede ham om at blive der og ikke forstyrre mig mere, for jeg var lige så glad for huset og haven, som han havde været. Stor var min forbavselse, da jeg så, at graven var sløjfet. Graveren fortalte mig, at det var sket dagen før. Tro det eller tro det ej; men fra den dag hørte jeg ikke mere uro i huset. Men der skete noget andet. En aften, da min mand var gået op og jeg stod alene i køkkenet, mærkede jeg en kulde og at nogen stod bag mig. Da jeg vendte mig om, så jeg en tåget skikkelse, som forsvandt lidt efter lidt. Jeg blev meget forskrækket og bange, og løb ovenpå. Min mand måtte gå ned og slukke lyset. Dette syn turde jeg aldrig fortælle nogen, for andre ville tro, at det var fantasi; men det gentog sig mange gange igennem årene. Min mand blev syg og fik besøg af en læge. Bagefter sad vi sammen i stuen og talte om min mands sygdom. Pludselig så jeg igen en tåget skikkelse, denne gang på ca. 70 cm ved siden af lægens stol. Til toppen
|
Jeg tænkte, at det var heldigt, at lægen så i journalen, så han ikke så mit forskrækkede ansigt. Men så gav det et ryk i lægen, og han sagde: ”Ih, hvor blev jeg bange for den sorte kat.” Jeg svarede, at vi ikke havde nogen kat. “Jo, det var en kat”, sagde han. “Så må det være en, der er kommet ind i stuen”. Men alle døre var lukkede, og lægen gik rundt i stuerne, men fandt ingen kat Jeg var så chokeret, at jeg ikke kunne fortælle noget, men dagen efter gik jeg til lægen og spurgte ham, om han nogensinde havde oplevet noget unaturligt. “Nej, aldrig”, sagde han. Så fortalte jeg ham, at det havde han gjort i går, da han så katten hos os. Lægen blev rystet og sagde: ”Jeg så en kat.” Efter dette turde jeg begynde at fortælle folk om, hvad der skete i vores hus, selv om min mand jo aldrig så det. En anden gang skulle vores genbo have sølvbryllup med mange liggende gæster, og jeg tilbød at de måtte bruge mine tre værelser. Jo tak, blev der svaret, men fortæl ikke noget om doktor Jacobsen, for så vil min moster ikke sove der. Gæsterne kom og så sig vel tilfredse om i de dejlige lyse værelser, hvor de skulle sove. Da min mand gik fra dem sagde han: ”Jeg lukker døren, for I skal selvfølgelig snakke, og jeg skal sove.” Om morgenen, da de vågnede, stod døren åben. Der begyndte en diskussion om, hvem, der havde åbnet døren om natten, men alle påstod, at det ikke var dem. De fortsatte med at diskutere det, da de kom over til vores nabo, og der blev stor latter, da de fik at vide, at det var doktor Jacobsen, der havde gjort det. Så fik de hele historien om mit husspøgelse. Mosteren gyste ved tanken og sagde, at havde hun vidst det, ville hun aldrig have sovet i det værelse.Efter min mands død levede jeg i ti år alene i huset. Nej jeg var jo ikke alene, jeg havde doktor Jacobsen. Efterhånden blev huset mig for stort og det blev sat til salg. Vi havde en køber, men min datter advarede mig og sagde, at jeg ikke skulle fortælle noget om spøgelset. Måske var doktor Jacobsen også blevet træt med årene. Jeg har aldrig troet på spøgelser og har gransket meget - men hvad har det været, jeg så? |
| Skt. Hansfest i 1893. Artikel i Middelfart Dagblad 27. juni 1893. |
|
| Veilby Foredragsforening holdt i Lørdags St. Hansfest ved Strib, en Fest, der var lidt mere ejendommelig end Sommerfester er flest, og derfor ogsaa mere interessant. På den smukke til Dels skyggefulde Festplads med Færgegaardens Have ved den ene Side og den beplantede, stejle Strandskrent paa den anden, var rejst Telt, smykket Danseestrade og langs den ene Side af Pladsen, skilt fra den øvrige ved en Række svære gamle Træer var oprejst noget, der lignede en Æresport; men den stod midt ude paa det grønne. Hvad var det da? - Ja, det var Porten, hvorigennem Ringridtet skulde ske. Kl. 4 begyndte det. - I første Omgang deltog 5 unge Karle, der holdt ca. 100 Alen fra Ringporten, hvor Ringen hang ved en Snor spændt på tværs, og det gjaldt nu om for Rytterne, mens de en efter en i Galop fór igennem, med et lille “Spyd“ at tage Ringen. Ti Gange red de igennem; men det lykkedes kun at tage den 3-4 Gange I anden omgang deltog et par Gaardmænd med Liv og Lyst, og navnlig Gmd. R. Chr. Pedersen fra Røjle gjorde de yngre til Skamme idet han tog Ringen 5 Gange. Hen ved et Par Hundrede Tilskuere i 2 Rækker gav interesseret deres Bifald til Kende og Musikkorpset spillede, saa der var ikke saa lidt Stemning over den gamle Folkeforlystelse.. Ringridtet efterfulgtes af Cykelvæddeløb paa en Strækning af ca. 3600 Alen. 4 Cyklister deltog og gjorde deres Sager ganske godt. Saa samledes man om Madkurvene og senere paa Estraden, hvor Lærer Rasmussen, Skovskolen, bød Velkommen og Mejerist Møller, Røjle, gjorde Rede for hvorfor man havde arrangeret Festen med Ringridt. Så sang man: “Saa længe Danmark har en Bøg i Skoven”, og Redaktør Birkelund, Middelfart, talte om Kravene til Fornøjelser før og nu, og sluttede med Ønsket om at man andre Steder maatte følge Vejlby Foredragsforenings Eksempel og tage de smukke gamle Forlystelser med ved Festerne. Til toppen |
Derefter uddelte Mejerist Møller Præmierne. For Ringridt fik Gmd. R. Chr. Pe-dersen, Røjle, 1. ste Pr. - en Merskumspibe. Niels Ovesen, Stavrby, 2. den Pr. - en Rørpisk, Anders Andersen, Røjle Skov, 3. die Pr. - en Portemonaie. For Cykleridt fik Niels Jensen, Kustrup, 1. ste Pr. (han red den ovenanførte Strækning på 3 Minutter 12 Sek.) - et Lommekort over Fyn, Jens P. Petersen, Røjle Skov 2. den Pr. (3 M. 28 Sek.) - en Lommekniv. Derefter dansede man til Kl. 12. Middelfart Avis skriver om samme begivenhed: Festen i Lørdags i Strib Færgegaardshave var vellykket. Der var mødt omtr. 300 Mennesker. Veiret var godt, kun med nogle enkelte Stænk. Der var udmærket Musik (Militærmusikken i Frederits). Af talere hørtes Lærer Rasmussen, Veilby-Skov Skole, Redaktør Birkelund og Lærer Larsen, Strib. Af Forlystelser var det især Ringridningen der morede de Tilstedeværende. Der var en halv Snes Ryttere. Festen sluttede med en livlig Dands, var endt Kl. 12. |
| Foreningens 10-års jubilæum. | |
|
Vejlby-Strib
Lokalhistoriske Forenings 10-års jubilæum blev fejret den 17. november med
fest på Strib Idræts-efterskole. 68 medlemmer havde meldt sig til
spisningen, og i løbet af ca. 4 timer kom de igennem de fire afdelinger, som
anretningen bestod af. Mellem anretningerne var der sange, underholdning og
taler. Til lejligheden var der skrevet en ny sang til foreningen, der handlede
om, at vi ikke må glemme vores fortid, og at netop vores forening gør, hvad
den kan, for at bevare kendskabet til alle de ting, der er sket i Vejlby-Strib
kommune fra Arilds tid og til i dag. Der
blev naturligvis holdt flere taler i anledning af jubilæet, og da foreningen
samme dag havde udgivet jubilæumsbogen BILLESHAVE, blev forfatteren, Knud
Madsen, og billedredaktøren, Kirsten Fauk, også takket og hyldet for deres
store arbejde. Et
vittigt indslag stod foreningens første formand, Finn Fauk for, da han
fantasifuldt berettede om de anstrengelser, bestyrelsen havde gjort sig, da
der skulle vælges ny formand. Efter et stort detektivarbejde havde man fundet
frem til, at Skjold Christensen ville være den helt rigtige formand. Aftenen
igennem underholdt et 6-mands orkester med hyggelig salonmusik. Takket være
pens. overlærer Bent Andresen
var det lykkedes med få dages varsel at få orkestret til at komme i stedet
for Villy Klyver, som havde fået
problemer med hjertet. Foreningen
fik hilsener og blomster fra Middelfart Museum og By arkiv og fra Middelfart
og Oplands Lokalhistoriske Forening samt Hans Jørgen Brogaard. Til toppen
|
Bogen om Billeshave |
| I anledning af foreningens 10-års jubilæum udgav Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forening d. 17. november 2000 en bog om herregården Billeshave samt Katrinebjerg og Stutterigården. Forfatteren er ledende børnebibliotekar Knud Madsen, Tønder, og billedredaktøren er Kirsten Fauk. Bogen fremstår smuk og indbydende i format 21 x 21 cm. med forsiden i farver, og den indeholder et væld af oplys-ninger om Billeshave fra ca. 1640 og til i dag. Ind imellem krydres der med små historier, f. eks. om den ekstravagan-te Madam Nellemann, og da man troede, man havde fun-det guld ved Billeshave. Bogen har fået en meget fin modtagelse og er nu ud-solgt. Foreningen havde investeret ca. 27.000 kr. i udgivelsen, og bestyrelsen er meget glad for, at alle pengene er kommet hjem, og at der endda blev et mindre overskud. |
|
