En lille forsmag på byens historie - siden vil i løbet af kort tid bliver udbygget med en omfattende historisk baggrund for det dejlige område vi bor i og holder af.
   
I året 2001 kan Strib fejre 350-årsdagen for sin grundlæggelse som fæstningsby, men den blev aldrig færdigbygget som fæstningsby!

Under Frederik III anlagdes Fredericia i 1650, og fire år efter begyndte man anlægget af en fæstning på Strib. Det var meningen, at de to fæstninger skulle stoppe fremmede tropper, der kom op gennem Jylland fra Syd.

I Strib nåede man, tværs over halvøen, at færdiggøre en voldlinie med 3 bastioner, som man stadig kan se rester af. Selve byggeriet blev af uvisse grunde opgivet. Tilbage blev kun et færgeri på spidsen af Odden.

Næste gang Strib optræder i historien, er, da jernbanen over Fyn er færdig i 1866 og der anlægges en færgehavn på lillebæltssiden.

I takt med den stigende trafik udviklede byen sig, og fra omkring 1900 blev Strib et mondænt sted at holde sommerferie. Der kom badehotel og musikpavillon og der byggedes store villaer langs skrænten på halvøens nordside. Det søde sommerliv holdt sig til under 1. Verdenskrig.

Da der opstod trængsel bag voldene i Fredericia, fordi man ikke måtte bygge uden for dem, før i 1909, var det næsten naturligt, at Fredericianerne søgte til Strib og startede et byggeboom på begge sider af Vestergade, omkring 1910 til 1920.

Så kom en lang perioden fra 1935 til 1950érne, hvor Strib henfaldt i en sløvhedstilstand. Med Lillebæltsbroens bygning i 1935 forsvandt færgeriet og dermed byens liv. Tredivernes pression kom til og endelig den anden Verdenskrig.

I 60erne og 70erne kom boligbehovet for de store krigsårgange, og dette satte skub i udstykning af Stribgårdens marker, Syd for Kirken.

I dag er Strib primært en pendlerby, uden særlig mange arbejdspladser.

Til gengælde florerer foreningslivet om aftenen og i fritiden.

[Tilbage]

copyright.gif (1462 bytes)